VORES ARKITEKTER

GETAMA arbejder med nogle af de største og mest kendte tegnestuer, der igennem tiderne har skabt de ikoner af designklassikere, vi kender i dag.

Vores arkitekt portefølje udgør Hans J. Wegner, Nanna Ditzel, Mogens Koch, Hanne Valeur, Friis & Moltke, Blum & Balle, Risskov Møbelsnedkeri.
Tiden står ikke stille med de danske klassikere, men møblerne er så gennemtænkte, at de kan følge med tiden og samtidig holde fast i noget oprindeligt. Hos GETAMA er vi meget opmærksomme på den designarv, som vi holder i vores hænder, og har fokus på at holde vores møbelarvet evig gildig.


I samarbejde med tegnestuerne gennemanalyserer vi de aktuelle oprindelige tegninger og sørger for at ramme nøjagtigt der, hvor møbelarkitekten har tænkt sit design. Dog har vi også, når omstændighederne kræver det, i fællesskab med tegnestuerne tilrettet møblet, når udviklingen i tiden kræver det. F.eks. er siddehøjden i vores Vita Sofa af Nanna Ditzel tilpasset efter moderne siddehøjde og komfort.

HANS J. WEGNER (1914 – 2007)

Hans J. Wegner blev uddannet som møbelsnedker i perioden 1928-1932. Fra 1936-1938 studerede han møbeldesign på Kunsthåndværkerskolen, hvorefter han blev hentet til Arne Jakobsens og Erik Møllers tegnestue i Aarhus til at tegne møbler til byens nye rådhus. Hans J. Wegner startede egen tegnestue i Aarhus i 1943 og flyttede i 1946 med sin hustru til København.

Læs mere

NANNA DITZEL (1923 – 2005)

Nanna Ditzel blev optaget som blot 20-årig, og inden da gik hun i snedkerlære på Richards Skole, tog aftenkursus på Teknisk Skole og fik privatundervisning af en pensioneret lærer fra Teknisk Skole. Denne indsats gav hende adgang til Kunsthåndværker Skolen i efteråret 1943.

Læs mere

MOGENS KOCH (1898 – 1992)

Mogens Koch blev uddannet som bygningsarkitekt fra det Kongelige Danske Kunstakademi i 1925. I perioden indtil 1932 arbejdede han som assistent hos arkitekt og møbeldesigner Kaare Klint. Mogens Koch arbejdede ligeledes med andre arkitekter som Carl Petersen og Ivar Bendtsen, indtil han åbnede egen tegnestue i 1934.

Læs mere

HANNE VALEUR (1929 - )

Hanne Valeur er boligkonsulent med afgang fra Skolen for Boligindretning i 1952. Fik samme år ansættelse hos arkitekt professor Palle Suenson, hvor hun mødte arkitekt Torben Valeur. De blev gift i 1954. Torben Valeur er uddannet bygningskonstruktør fra Aalborg Tekniske skole i 1940 og gik herefter på Kunstakademiets Arkitektskole fra 1940 til 1944.

Læs mere

FRIIS & MOLTKE – Arkitekter 1954

Siden grundlæggelsen i 1954 har FRIIS & MOLTKE været et af de mest anerkendte arkitektfirmaer i Danmark. I tegnestuens arbejde med design har projektets idégrundlag altid været det bærende – en enkel og ærlig udtryksform, som den dag i dag stadig kendetegner tegnestuens design.

Læs mere

HENRIK BLUM (1960 -)
RUNE BALLE (1957 -)

Blum & Balle´s tegnestue blev grundlagt i 1997 af Henrik Blum og Rune Balle. De er uddannede fra Danmarks Designskole på linjen for Møbel og Redskab i henholdsvis 1991 og 1992.

Læs mere

RISSKOV MØBELSNEKERI
anno 2010

RM er grundlagt i 2010, og efter en årrække er produktionen flyttet til GETAMA i Gedsted. Leif Jensen, grundlægger af Risskov Møbelsnedker og uddannet møbelsnedker, er i dag GETAMAs produktionschef.

Læs mere

Dansk design for livet – det danske design arv

Hos Getama værner vi om det danske design arv. Vi skaber ikoniske danske designermøbler af høj kvalitet og med respekt for arven fra de store danske arkitekter. Danske designermøbler er skabt til livet og for livet, og det vil Getama fortsat arbejde for.