SENGE OG MADRASSER

Hos GETAMA sætter vi håndværket i fokus. Alle vores dygtige håndværkere – lige fra snedkere, sengebyggere og møbelpolstere har alle en passion for håndværket. Vores håndværkere er alle uddannet inden for deres felt. Det at skabe en madras eller bygge en seng består af flere processer, og hver enkelt håndværker er detaljernes mester. De stiller meget høje krav til materiale og dem selv, og der er intet, der undgår deres strenge kvalitetskontrol. Derfor kan du være sikker på, at din seng og madras er af bedste kvalitet og sendt ud af værkstedet med kærlighed.
I vores Senge Katalog kan du læse om alt fra GETAMAs historie og spæde start, samt få gode råd til, når du skal vælge en madras.

Vores kollektion

Hos GETAMA er det vigtigt at kunne dække så mange sengebehov som muligt, men stadig gøre valget enkelt for vores kunder. Vi har derfor opdelt vores kollektion i to sengeserier. Begge sengekollektioner fås som springmadras, boksmadras og kontinental udgave.

Fjederen spiller hovedrollen

Vidste du, at fjederen faktisk er den afgørende faktor for, hvilken hårdhed eller komfort madrassen har? Det er meget individuelt, hvad man føler er rigtigt, og hvad den enkelte har brug for. Her kommer madrassens fjederbygning ind i billedet. Vi bygger vores madrasser ud fra 5 forskellige fjedertyper.